Annonce

Annonce

Svar: Dagsrytme, mad og ændret adfærd


14. december 2016

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder for mig som om, at I lige nu brager igennem et udviklingsspring og netop 6 måneders alderen er for mange en lidt svær tid :)

Der er dog ingen tvivl om, at en fast dagsrytme og det nogenlunde at forsøge at følge en fast plan kan hjælpe mange - uden at I naturligvis skal være fuldstændig rigide og følge faste tider. Der skal naturligt være plads til fleksibilitet og I skal forsøge at aflæse jeres datter og hendes behov løbende :)

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05: Flasker og sover videre

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur, sover måske 1-1.5 time

Frokost 11.30: Grøntsagsmos og begynder nu med lidt kød eller fisk i mosen. Det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være en middagsret på glas, som du køber og som er beregnet til børn i 6 måneders alderen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Kommer evt i bad her - det aktiverer hende rigtig godt både motorisk og mentalt og forlænger også hendes vågenperiode, så hun måske kan sove en lidt længere middagslur og begynde at nøjes med to lure dagligt.

Flaske og puttes til middagslur - måske kl 13.30-14 - alt efter hvor lang formiddagsluren har været og hvordan badet virker :) Må gerne sove et par timer, hvis hun kan - men hvis hun ikke kan, er det også helt okay.

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop. Tilbydes også stadig ofte en lille flaske om eftermiddagen

Og puttes efterfølgende måske til en powernap på alt mellem 20-45 minutter eller begynder måske at kunne springe denne over. Hvis hun har sovet middagsluren sent eller har sovet en længere middagslur, behøver hun ikke længere 3 lure. Men sover hun kun en middagslur på 45 minutter eller ligger den tidligere, vil hun sandsynligvis have brug for en ekstra lille lur sidst på eftermiddagen - og flasken gives så lige før hun puttes til denne.

Aften 18: Grøntsagsmos og også her begyndes med kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 20. Tidspunktet varierer igen efter, hvorvidt hun har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen. Hvis hun "kun" har sovet to lure, vil hun måske være plutteklar tidligere. Har hun sovet ...


Annonce

... tre lure - og alt efter hvor sent den 3. lur ligger, vil hun være putteklar senere :)

Sen aften eller først på natten (igen efter, hvornår hun har fået putteflaske til natten) gives drømmemåltid - det kan være alt mellem kl 23 og 01...

Med hensyn til mængder af mad, så varierer dette meget. Nogle børn spiser blot ½ dl. af gangen, hvor andre børn snildt kan spise 2 dl. - og stadig have plads til deres flasker med mælk i maven... Det, du skal forsøge at have fokus på, er rytmen og rutinerne, så du hjælper hende med at få en rytme. Rytmen påvirker hendes indre ur, så hun begynder at fornemme sult kontra mæthed, behov for aktivitet kontra behov for at sove... Så hun bliver parat til at spise, når du tilbyder hende mad og så hun føler sig parat til at sove, når du putter hende til lur :)

Det betyder ikke så meget lige nu, hvor meget hun spiser. Hvis hun kan spise ca 1 dl til hvert måltid, er det super godt - nogle gange vil hun måske spise mindre og andre gange mere, og det er helt fint. Når hun tilbydes mange små måltider hele dagen igennem, så gør det ikke noget, hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid - der går jo ikke lang tid, før hun tilbydes mad igen :) Og samtidig sikrer mange små måltider en større variation af fødevarer, end hvis hun spiser få og store måltider :) Ligesom det stadig sikrer plads i maven til mælken.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det vigtigste er, at hun er glad for mad. At hun forbinder det at spise med noget dejligt og rart :) At hun begynder at interessere sig for at smage, putte i munden, sidder og gumler og sutter på maden og deler det at spise sammen med dig :)

Udviklingsspringet skal I igennem og det er vigtigt, at du siger til dig selv, at hun ikke forsøger at irritere dig. Lige nu er det blot ofte en følelse af at man gir og gir - at lige meget hvad du gør, så virker det ikke rigtig... Det hører alderen til og det ændrer sig igen:)

Jeg håber, at I har mulighed for at holde lidt juleferie og være sammen med familien. Lad endelig dem komme på banen, så du også kan få lidt "frihed" og måske få følelsen af at mor er den bedste, og du stadig kan noget, som de andre ikke kan :) For med den alder jeres datter har nu, så skelner hun også tydeligt imellem om I er hjemme eller ude, om hun bliver holdt af bedstemor eller af mor.. Og selvom det er hårdt, så er det også nogle gange dejligt at mærke, at du som mor stadig kan noget særligt :)

Stort knus med på vejen og rigtig glædelig jul til jer :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex

Selleri

Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.

Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.

Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce